Sekundær arving
En sekundær arving er en person eller organisation, der først skal arve, hvis eller når en primær arving ikke længere kan eller skal modtage arven, for eksempel fordi den primære arving er død, giver arveafkald eller ved en bestemt aftalt begivenhed. En sekundær arving bruges ofte i testamenter til at bestemme, hvem der skal overtage arven efter den, der arver først, så formuen til sidst havner det ønskede sted.
Hvornår bruges en sekundær arving?
En sekundær arving indsættes typisk i et testamente, når man vil sikre flere led i arven. Et klassisk eksempel er, at en ægtefælle eller samlever indsættes som primær arving, mens børn eller en velgørende organisation indsættes som sekundære arvinger, der arver det, der er tilbage, når den primære arving falder bort. På den måde kan du både sikre din nærmeste nu og bestemme, hvor formuen ender til sidst.
Hvad er forskellen på primær og sekundær arving?
Den primære arving er den, der arver først efter dødsfaldet. Den sekundære arving står i anden række og arver kun, hvis betingelserne for det er opfyldt, for eksempel at den primære arving er død eller har givet afkald. Rækkefølgen og betingelserne fastsættes i testamentet. Det er vigtigt, at formuleringerne er klare, så der ikke opstår tvivl om, hvornår den sekundære arving træder til.
Ofte stillede spørgsmål om sekundær arving
Kan jeg selv bestemme en sekundær arving?
Ja. I et testamente kan du indsætte både primære og sekundære arvinger inden for arvelovens rammer, så længe du respekterer tvangsarven til dine livsarvinger og din ægtefælle.
Hjælper Karva med at indsætte sekundære arvinger?
Ja. Hos Karva opretter du et testamente fra 950 kr., hvor en jurist hjælper dig med at indsætte primære og sekundære arvinger korrekt, så din arv fordeles, som du ønsker.