Boslodskrav
Et boslodskrav er en ægtefælles krav på sin boslod, altså sin halvdel af det samlede fælleseje, når ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død. Når begge ægtefællers bodele er gjort op og lagt sammen, deles fællesboet ligeligt. Hver ægtefælle (eller dennes dødsbo) har krav på halvdelen. Særeje indgår ikke i delingen og påvirkes derfor ikke af boslodskravet.
Hvordan beregnes et boslodskrav?
Først opgøres hver ægtefælles bodel, det vil sige nettoformuen af deres del af fællesejet, hvor gæld er trukket fra. En negativ bodel sættes til nul. De positive bodele lægges sammen og deles ligeligt. Forskellen mellem det, en ægtefælle selv ejer, og det, vedkommende har krav på efter delingen, udgør boslodskravet. Den ægtefælle med den største bodel skal altså udligne over til den anden, så begge ender med en lige stor boslod.
Boslodskrav ved død kontra skilsmisse
Ved skilsmisse rejses boslodskravet mellem de to levende ægtefæller, når fællesejet deles. Ved død rejses kravet mellem den længstlevende ægtefælle og afdødes dødsbo. Den længstlevende udtager først sin egen boslod (sin halvdel af fællesboet), og kun afdødes halvdel går videre som arv. Vælger den længstlevende at sidde i uskiftet bo, udskydes delingen, og boslodskravet rejses først, når boet på et senere tidspunkt skiftes.
Ofte stillede spørgsmål om boslodskrav
Gælder boslodskrav også, hvis vi har særeje?
Nej, ikke for den del, der er særeje. Særeje holdes uden for delingen og indgår ikke i boslodskravet. Har I fuldstændigt særeje, er der intet fælleseje at dele, og boslodskravet bortfalder.
Hvordan undgår vi tvister om boslodskrav?
En klar ægtepagt eller, for ugifte, en samejeoverenskomst gør det tydeligt, hvad der er fælles, og hvad der holdes adskilt. Hos Karva opretter en jurist ægtepagt eller samejeoverenskomst til fast pris fra 2.500 kr.